| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Det lykkedes at vågne igen, da vi sejlede til kajen i Ålesund kl. 0:30. Jeg havde sovet som en sten men jeg havde let ved at vågne, når først kaptajnen startede propellerne på skibets sider. Det gav en anden lyd og lidt små rystelser.
Ca. halv 3, kvart i 6 og tyve i 8 var de næste anløb og jeg var klar hvert sted. Vi grinte lidt, for alle havne stod der folk klar til at tage imod tovene, der skulle fortøjre skibene. Folkene kørte alle rundt med en gaffeltruck så efterhånden kunne vi bare kigge efter trucken, for at se, hvor vi skulle ligge til.
I Florø var det ved at være lyst. Byen så ikke særlig inspirerende ud, så vi hoppede i noget kluns og gik op, for at få lidt morgenmad.
Vi skulle forlade kahytten senest kl. 10. Vores forbrug på turen blev automatisk trukket på vores kreditkort, så det var let at få klaret. Vi havde brugt godt 4.700 Nkr. på turen og det var jo ikke fordi vi havde haft et overforbrug. Vi havde måske købt 2 øl hver dag - og en vinmenu til galla aftenen (ca. 1.500 Nkr. I alt). Akvavitsmagningen var faktisk billig: Ca. 150 Nkr. pr. smagning.
Vores store rygsække blev stuvet ind i bagagerummet og vi fandt en plads på observationsdækket på øverste etage. Her var vi godt på vej gennem et større skærgårdsområde. Der var overskyet, så der var ikke så meget at tage sig til andet end at sidde og nyde udsigten.
Lidt før kl. 12 gik vi hen i restaurant Torget, for at spise sidste måltid mad på denne tur. Der var buffet og som sædvanlig med masser af fisk. Det blev til en torskelignende fisk med sovs og kartoffelmos - samt lidt grøntsager. Det smagte som sædvanlig rigtig fint.
Vi sagde pænt tak for turen til vores 2 bordfæller og satte os tilbage på observationsdækket. Solen var kommet frem og vi nærmede os Bergen, så jeg gik ud på dækket, for at nyde turen og solen.
Lige pludselig var det overstået og vi bakkede ind til terminalen i Bergen. Færgen blev rømmet etagevis, så vi kunne stå på øverste dæk og se folk gå i land mens et par gaffeltrucks havde travlt med køre kufferter ind.
Vi hentede vores rygsække i bagagerummet. Der var ikke behov for, at de skulle køres ind og afleveres på et bagagebånd. Vi kunne godt slæbe selv.
Der var ifølge Google Maps ikke langt til vores Comfort Hotel. Men Google Maps havde ikke lige vist os, at vi skulle op af en meget stejl bakke - og ned igen. Nå, vi havde jo den tid, der var nødvendig.
Vores hotel virkede meget enkelt. Der var det, der var brug for og ikke mere. Vi fik værelse på 6. etage. Det burde være lig med en udsigt. Bare ikke, når der på den anden side af gaden var en bygning, der nok var dobbelt så høj.
Marie begyndte igen at true med bål og brand, hvis ikke der snart faldt en øl eller en kop kaffe af.
Vi gik ned mod havnen. Her var vi blevet anbefalet en bar med navnet Felix. Men vi blev distraheret af et skilt om et mikrobryggeri. Alt så imidlertid meget lukket ud, så vi fandt frem til Felix i stedet.
Det var såmænd et fint sted og der var gjort klar til både livemusik og sport på TV’et. Øl udvalget var bare ikke særlig stort. De havde 5-6 forskellige øl - bl.a. Kilkenny og Guinness. Vi købte en enkelt øl, mens vi studerede, hvor vores næste nedslag skulle være.
Vi fandt frem til en pub med navnet Vinyl. Umiddelbart så det spændende ud - og vi blev hurtigt overbevist om, at det måtte være Bergens mest interessante øl sted. Mindst 35 fadølshaner og masser af andre ting som vin, drinks, whisky osv.
Det var jo svært at begrænse sig, selv om priserne var høje. Fra 57 - 119 Nkr. for 20 cl. Den dyreste pint kostede 299 Nkr. Selv med omregningen til danske kroner er det vanvittige priser. Men det lod vi os ikke gå på af. Vi skulle smage nogle af de gode norske øl dråber. Her fandt vi både Lervig, Amundsen og Nøgne Ø. Vi var især forelsket i en fadlagret stout fra Amundsen.
Marie konstaterede, at bartenderen havde et målebæger til vin. Det var måske ikke så dum en ide. Det var en ung mand og kvinde, der passede baren og de var vældig effektive. De kunne både lave drinks og skænke øl - og holde trit med de gæster, der dukkede op i baren.
På bordene havde de en lille messingplade med en QR-kode. Den kunne man scanne og bestille drikkevarer via. Det var let. Betalingen kunne f.eks. ske via Apple Pay og straks efter, at man havde betalt, kunne vi se, at de gik i gang med ekspeditionen.
Efter 4 x 20 cl. øl, var vi nødt til at forlade baren, hvis vi skulle være i stands til at gå op til vores spisested.
Vi dalrede lidt rundt i nabolaget, for at få tiden til at gå indtil kl. 20:30, hvor vi havde reserveret bord på Brasilia. Du gættede rigtigt. Det handler om masser af kød fra Brasilien. Konceptet var såre enkelt. I weekenden var der kun en menu: kød ad libitum for 695 Nkr. Vi blev båset ved et bord sådan lidt for os selv, der blev bestilt en flaske rødvin og så var det bare om at forsyne sig i salat/sauce baren. Tilbage på pladsen, hvor vi havde fået en ølbrik hver. Den ene side var grøn. Når den grønne side var op betød det, at du gerne vil have mere kød. Den anden side var rød - gæt selv hvad den side betød.
Så gik der ellers tjenere rundt med store spyd med forskellige slags kød - primært okse men også kylling, svin og pølser Det smagte dejligt men inden vi havde set os om, havde der været 3-4 tenjere forbi og vi måtte vende brikken for ikke at få kødforstoppelse. Hver gang en tjener dukkede op, fik vi enten et regulært stykke kød eller et par slices af det, der nu engang var på spyddet. Et meget fint koncept, som med stor sikkerhed kunne være en god konkurrent til Flammen i Danmark.
Men ak, der gik ikke lang tid, før vi var stopmætte, selv om vi havde sparet på salatbaren. Jeg savnede at smage deres chorizo pølse, men jeg kunne simpelthen ikke klemme en bid mere ned, da en tjener kom med sådan et spydfuld.
Vi betalte regningen og forlod restauranten igen. Pyha - så mæt havde jeg ikke været i mange år.
Der var ikke kræfter til mere end at gå tilbage til hotellet. For en god ordens skyld måtte jeg hellere få en gang Samarin. Ellers ville min mavesyre vist eksplodere i nat.
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |